• +45 86 82 37 88

Vedligeholdelse i boligen

Mens du bor i boligen
Du skal selv være med til at holde din bolig i god stand. Du skal holde boligen pæn - det vil sige male vægge og lofter samt behandle gulve med jævne mellemrum.
I boperioden skal du selv afholde alle udgifter til indvendig vedligeholdelse.
Du er som lejer forpligtet til at vedligeholde så ofte, at boligen ikke forringes bortset fra almindeligt slid og ælde.

Normalistandsættelse ved fraflytning
Ved fraflytning gennemføres en normalistandsættelse, som omfatter nødvendig hvidtning, maling og tapetsering af vægge og lofter samt rengøring.

Som lejer afholder du selv udgiften til normalistandsættelsen, men i løbet af den tid du bor i din bolig, overtager Arbejdernes Byggeforening gradvist denne udgift med 1 % pr. måned regnet fra lejemålets begyndelse og til lejemålets frigørelse. Når der er ”optjent” 100 % (8 år og 4 mdr.) vil Arbejdernes Byggeforening således helt have overtaget udgiften til normalistandsættelsen.

Som lejer afholder du selv alle udgifter til istandsættelse som følge af misligholdelse.
Yderligere information omkring vedligeholdelse findes i vedligeholdelsesreglementet: Hent vedligeholdelsesreglement

Til tops